Ballerup Rideklub

Varsling om prisstigninger fra 1. november 2018

Posted by
|

Prisstigninger på grund af sommerens tørke

Den ekstremt varme sommer var på mange måder dejlig. Men desværre gør den lange tørkeperiode, at landmændenes udbytte er langt mindre. Det har økonomiske konsekvenser for os, fordi priser på hø, wrap, og også træpiller (pga de svenske skovbrande) er steget voldsomt. Og der er stor mangel på disse varer.

Vi er heldige, at vores staldmester har sikret os leverancer. Mange rideskoler, rideklubber og opstaldningssteder har simpelthen svært ved at skaffe de mængder, de har brug for og må derfor købe deres stråfoder i udlandet til uhyrlige priser.

Vores priser stiger, ikke uhyrligt, men bare det, at de stiger, er jo surt.

Det er jo en ekstra udgift, vi i bestyrelsen ikke har kunnet tage højde for i budgettet. Derfor må vi ty til prisstigninger, som alene dækker de ekstraudgifter, vi har til indkøb af stråfoder, halm og piller. Vi holder prisstigninger så små, som det er os muligt.

Prisstigningerne er gældende fra 1. november

Alle rideskolehold bliver 10 kr. dyrere om måneden, som dækker de ekstra udgifter, der er til halm og wrap til rideskoleheste og ponyer.

Hest m/part kr. 975 (før 965)
Hold m/part Pony 1 kr. 920 (før 910)
Hold m/part Pony 3 kr. 510 (før 500)
Hold hest kr. 600 (før 590)
Hold, pony 1 time kr. 500 (før 490)
Hold, pony 45 min kr. 385 (før 375)

For pensionærerne betyder de øgede udgifter, at bokslejen stiger med 60 kr. pr måned.

Derudover bliver der desværre også en prisstigning for de pensionærer, der tilkøber hø. Her stiger prisen med 50 kr. pr. daglig 3 kg hø pr. måned.

Ekstra køb af træpiller bliver også dyrere – en pose stiger fra 40 til 46 kr.

Vi beklager, at vi er nødt til at tage dette skridt, og vi lover, at hvis prisen stabiliserer sig, kigger vi på økonomien igen. Selvom det er en ringe trøst, så er der flere rideklubber, der lader priserne stige væsentligt mere.

De bedste hilsner

Bestyrelsen

30.09.2018