Ballerup Rideklub

Ryttermærke 2 og 4 efterårshold

Posted by
|
Ryttermærkerne er Dansk Ride Forbunds sikkerheds- og grunduddannelse af alle ryttere. Her lærer man om sikkerhed ved ridning og omgang med hesten. Derudover lærer man om hestens natur, røgt og pleje.

I år udbyder vi ryttermærke 2 og 4.

Ryttermærke 2 anbefales til dig, der ikke har taget nogen af ryttermærkerne endnu. Vi opsummerer ryttermærke 1 i løbet af undervisningen, og det er derfor ikke nødvendigt, at du har taget det først. I ryttermærke 2 lærer man bl.a. om hestens og rytterens udstyr, hvordan man sadler korrekt op, og hvordan man stiger korrekt op på hesten. Herudover lærer man om hestens farver, pasning og lidt om ridning.

Som afslutning på forløbet skal man op i både en teoretisk og praktisk prøve. Det er et krav, at man kan styre hesten i skridt og trav, samt at man kan ride korrekt diagonal i letridningen.

Ryttermærke 4 anbefales til dig, der har taget ryttermærke 3. I ryttermærker 4 er der fokus på at forberede rytteren til at ride konkurrencer. Her lærer man bl.a. om at læsse sin hest i en trailer, hvordan man forbereder sig mentalt til konkurrencer samt om de mest almindelige hestesygdomme. Forløbet afsluttes med både en teoretisk prøve, en praktisk prøve og en rideprøve. Det er et krav, at man kan ride et LC1-program.

Vi tilbyder ryttermærkeundervisning i ryttermærke 2 & 4 følgende dage:

Ryttermærke 2 (Elise) kl. 10-12

Søndag d. 21. oktober

Søndag d. 4. november

Søndag d. 11. november

Søndag d. 18. november

 

Ryttermærkeprøve:

Søndag d. 2. december??

 

Ryttermærke 4 (Elise) kl. 12:30-15

Søndag d. 21. oktober

Søndag d. 4. november

Søndag d. 11. november

Søndag d. 18. november

 

Ryttermærkeprøve:

Søndag d. 9. december??

 

Prisen er 550 kr. pr. mærke. Det dækker undervisning, undervisningsmateriale og prøveudgifter. Selvstudie koster 350 kr. pr. mærke. Det dækker undervisningsmateriale og prøveudgifter.

 

For ryttere udefra er prisen 650kr pr mærke og selvstudie 450kr pr mærke.

 

Tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet på rideskoleansvarlig@balleruprideklub.dk  og er bindende. Dog prioriteres medlemmer af Ballerup Rideklub.

 

Der er max plads til 12 og min 8 deltagere til ryttermærke 2 eller 4. Der bliver opkrævet via kontoret.

 

 

Med venlig hilsen

Elise og Cathrine