Ballerup Rideklub

Seneste nyt om 2020-ombygningerne – Ballerup kommune bevilger kr. 2 mio

Posted by
|

Ombygningerne af boksene nede bag det lille ridehus er nu færdige, og hestene er flyttet ind igen. Tak for jeres tålmodighed. Og tak til staldmester Jørgen og Trine Tindborg for at få tingene til at glide og fungere.

Der er sket det positive, at opgaven har krævet færre arbejdstimer for entreprenøren end ventet, og derfor et det lykkedes os at få inkluderet at få opsat nye plader i det lille ridehus. Det pynter og øger også sikkerheden 😉

Næste del af boksombygningerne planlægges til foråret 2019, hvor dele af B-stalden skal ombygges, da det er den foreløbige plan, at alle rideskolens ponyer på sigt skal samles der. Det vil naturligvis igen betyde flytninger, det hører I om lige så snart, vi har noget, der ligner en plan.

Og så er vi en rigtig god dialog med Ballerup Kommune om at bygge en ny heste- og ponystald i området med de små rideskolestalde og smedjen. Vi er glade for at kunne fortælle, at kommunen på næste års budget bevilget 2 millioner kroner til bygning af ny stald, og vi er dialog med dem om, hvordan og hvornår byggeriet kan gå i gang. Samtidigt skal vi fortsat tale økonomi.

Vi forventer, at planlægningen af byggeriet kan påbegyndes snart.

Når vi ved noget mere, både om indhold og datoer, informerer vi naturligvis igen – og indkalder jer også til et medlemsmøde, når vi ser skitserne til en plan.

Bedste hilsner

Bestyrelsen