Ballerup Rideklub

Godt nytår til alle

Posted by
|

Kære medlemmer.
I ønskes alle et rigtigt godt nytår.

Vi vil starte med at sige tak til jer alle for det forgangne år.
En ekstra stor tak skal lyde til alle jer, der har bidraget med frivillig arbejdskraft såvel i dagligdagen som til stævnerne.
Vi glæder os rigtig meget til 2014.

Vi føler at 2014 bliver året, hvor BAL’s fremtid – med afsæt i 2016 og 2020 kravene – skal tegnes.
En fremtid, der kan rummes indenfor vores formåls paragraf (se vedtægterne) og som også støtter op om vores fælles vision (ligger på nettet).
Vi håber også, at det bliver året, hvor vi får etableret og igangsat den plan, der skal sikre, at vi kan gå denne fremtid i møde på den gode måde.
Det bliver er en mega stor opgave og kræver rigtig meget af os alle.
Vi håber I alle vil være med til at bidrage til dette arbejde på den ene eller anden måde.

2014 skal ikke kun være året der kigger ind i fremtiden. Det skulle også gerne været året, hvor vi har fokus på den nære dagligdag.
Vi har et fantastisk sted, som vi alle nyder godt af hver eneste dag.
Med en lille ekstra indsats fra os alle, kunne denne dagligdag blive endnu bedre. Både for medlemmer, ansatte, vores heste/ponyer, vores naboer og alle de gæster der kigger forbi.
En indsats der tager udgangspunkt i vores sikkerhedsregler og ordensregler og den ånd der ligger gemt i dem.
Jo mere ryddeligt og rent vi efterlader stedet jo mere vil det være en nydelse for os alle at færdes her.
Så derfor har vi en appel til jer alle – lad os gå det nye år i møde, med et ekstra fej på staldgangen, når vi er der, og hvor vi husker at rydde op efter os uanset hvor vi færdes.

Mange af os synes det er sjovt og hyggeligt, at der sker en masse aktiviteter på stedet. Vi synes også det er dejligt. hvis vi har råd til at forbedre faciliteter og rekvisitter.
Vi håber at 2014 bliver året hvor endnu flere vil involvere sig i stedet og lægge lidt frivillige arbejdskraft i stedet. Alle kompetencer kan bruges. Så hold jer ikke tilbage.
Vi glæder os til at se jer alle i det nye år, og glæder os til at se jer dyrke jeres sport – uanset om det er dressur, spring, voltigering, en hyggetur i skoven eller blot en strigle/hyggestund med jeres hest/pony.

Rigtig godt nytår til jer alle.

Mange hjertelige hilsener
på vegne af bestyrelsen
Helle Carstensen