Ballerup Rideklub

Princi, Armani, O’Conner og Casa blev staldmestre

Posted by
|

Hele 28 ekvipager konkurrerede i denne weekend om de fire staldmesterskaber – og det blev Damvadholms Principal Touch, Armani Firfod, Bøgelunds O’Conner og Casa, der kunne varme sig i de flotte, skrigrøde vinderdækkener, da konkurrencerne sluttede lørdag.

I ponydressur var det 11 årige Laura Høj Vraa, der for andet år i træk, vandt ponydressuren. Hun fik af begge dommere flest point både i fredagens og lørdagens staldmesterskabsklasser. Kecia Sanvig blev nummer to på sin nye pony Vestenaas Tazet Nova, og Nadia Hultberg Blichert Iversen blev nummer 3 på Svalebo’s Leonardo. Alle tre ryttere havde valgt at ride en LA1, og både fredag og lørdag dømte de to dommere så meget i takt, at de var helt enige om rækkefølgen af de seks startende ekvipager.

DSC_0325    DSC_0334   DSC_0310

 

Det blev Tine Gadegaard, der vandt staldmesterskabet i dressur for hest. På sin syvårige Armani Firfod scorede hun i sin LA4 så mange point, at hun overhalede Signe Maria Linér på Barracuda, som førte efter de indledende starter fredag. På 3. pladsen havnede Michala Fagerlind på Amaja Firfod. De tre skønne dressurheste, som strålede med deres staldmesterskabsrosetter, har alle tre den samme far: Zardin Firfod. Og de samme tre ryttere satte sig også på placeringerne i staldmesterskaberne sidste år, hvor det var Signe, der vandt, Michala, der blev nummer to og Tine nummer tre, så her i 2014 havde de lige byttet lidt rundt på rækkefølgen. Der var hele 11 ekvipager, der kæmpede om mesterskabet i dressur.

DSC_0186   DSC_0200  DSC_0218

 

Med en omspringningsrunde, som var overstået på bare 27 sekunder, og tre fejlfrie runder vandt 15-årige Laura Skjoldemose på Bøgelunds O’Conner staldmesterskabet i spring for ponyer. Nicole Louise Gedsted Johansen på Avec Amour blev nummer to – også med tre fejlfrie runder. Og Laura Høj Vraa og Princi, som netop havde vundet ponydressur, snuppede tredjepladsen i spring.

DSC_0399  DSC_0528  DSC_0582

Det blev Charlotte Ejstrup Krogh-Jensen, der med to fejlfrie runder vandt staldmesterskabet i spring for heste. Tina Hansen på Pomerol blev nummer to. Og Nina Krogsgaard-Jensen blev nummer tre på Canberra.

DSC_0719  DSC_0678  DSC_0622