Ballerup Rideklub

Hold ridehusbundene rene

Posted by
|

Vi vil gerne passe godt på vores ridehusbunde, så de forbliver lækre og gode at ride på længst muligt. Det er meget dyrt at skifte bund – og hestepærer er med at ødelægge bundene og fremskynde behov for udskiftning af bund.

Derfor har bestyrelsen indkøbt redskaber, så du kan fjerne din hest eller ponys hestepærer. Stort set alle rideklubber har regler, der sikrer, at man fjerner hestenes klatter for at pleje ridehusbunde bedst muligt. Vi gør nu det samme.

 

Vi ansætter ikke et hestepære-politi;-), men regner med, at vi ved fælles hjælp kan holde ridehusene bedre. Så lad os hjælpe hinanden.

Ansvaret for fjernelse af hestepærer er rytterens eller rytterens forældre.

Man behøver ikke hoppe af og fjerne det lige med det samme, men bare vente med at gøre det til, man har skridtet af, men inden man forlader ridehallen. Så mens man skridter af, kan man lige tjekke, om der er hestepærer, der lige skal fjernes, inden man går tilbage i stalden.

Man kan jo også som tilskuer – enten som ven eller familie – lige gå ind og fjerne klatter, selvfølgelig med stor opmærksomhed over for de ryttere, der rider i hallen.

Hvis vi alle gør det, er det en nem lille opgave, som kan bidrage til flere gode rideoplevelser.

 

På bestyrelsens vegne

Anette