Ballerup Rideklub

Indkaldelse til medlemsmøde 9. november 2016

Posted by
|

Kære pensionærer på BAL

Som allerede annonceret på Facebook, så vil bestyrelsen indkalde jer til et medlemsmøde, så vi i bestyrelsen kan få jeres input til, hvordan vi får dækket ekstra udgifter til de heste og ponyer, der har særlige foderbehov. Anledningen er bestyrelsens varsling om prisstigninger for de heste og ponyer, der får hø.

Det har foranlediget forskellige holdninger og betragtninger på vores Facebook-side – bl.a. for og imod kollektiv eller differenceret betaling. Lad os bruge anledningen til at få en dialog om det.

Udfordringen i det konkrete tilfælde er, at det koster rideklubben 345,- kr. ekstra om måneden for hver hest/pony, der får 3 kilo hø tre gange om dagen, sammenlignet med de heste/ponyer der får wrap. Bestyrelsen har lagt op til, at de pågældende hesteejere betaler den ekstra udgift, men flere har givet udtryk for, at det skal ’kollektivet’ betale.

Hvad tænker du? Har du gode input til, hvordan vi sikrer bedst mulig økonomi? Skal alle stige i månedlig ydelse, eller kun de, der har behovet?

Og hvad så med dem, der i dag betaler ekstra for foder III, fordi de ønsker noget ekstra kraftigt foder til deres hest, skal det så også betales af kollektivet?

Lad os få vendt vores holdninger så konstruktivt som muligt. Og lad os få ideer og løsninger på bordet.

Glæder os til at debattere det med jer.

Medlemsmøde afholdes i BAL’s cafeteria onsdag den 9. november kl. 18.00.

 

Mvh. bestyrelsen

31.10.2016