Ballerup Rideklub

OBS NYT BETALINGS OG TILMELDINGSSYSTEM

Posted by
|

BALLERUP RIDEKLUB SKIFTER BETALING OG TILMELDINGSSYSTEM VIA NY HJEMMESIDE

Kære alle medlemmer, forældre, rideskoleryttere, privatparter og pensionærer

Vi skifter til nyt betalingssystem og tilmeldingssystem

Alle betalende og forældre/værge for børn,  skal oprette en profil på vores nye hjemmeside, børn tilmeldes via forældre/værges profil og tilføjes som familiemedlemmer.

Forældre skal ikke være medlem af klubben, men de skal oprette profil for at kunne betale for barnets ridning mv.

Øvrige betalende rideskoleryttere, pensionærer og medlemmer aktive som passive, skal oprette en profil på vores nye hjemmeside og tilmelde sit betalingskort ved tilmelding.

Der kan tilmeldes flere typer betalingskort, Master, Visa, Dankort mf.

Det betyder, at vi ikke længere vil opkræve via PBS / Betalingsservice eller udsende girokort, men at der betales direkte via automatisk kortbetaling hver d. 1. i måneden.

Oprettelse af profil – tilføje familiemedlem og tilmelding af hold

Tilmelding foregår ved at man opretter en profil på siden www.ballerup.zakobo.dk > menu linjen øverst på siden og her vælges ”OPRET PROFIL”.

Når man har oprettet sin profil kan man tilføje familiemedlemmer (barn/børn/samleverske mv.) ved at gå til forsiden og klik på ”MIN PROFIL” og vælge ”GÅ TIL PROFIL”. Her kan du tilføje barn, familiemedlemmer under ”MINE INFORMATIONER” nederst på siden på den grønne knap.

Når din/dit barn/børns profil er oprettet, tilføjer vi de hold man går på, kontingent, skabsleje mv.

Herefter sendes tilmeldingen til medlemmet/forældre/værge i en mail med et link til et betalingsvindue, hvor man skal tilknytte sine betalingskort oplysninger.

Når der er blevet tilknyttet et betalingskort, bliver ydelserne trukket d. 1. i måneden.

I ”GÅ TIL PROFIL”  kan du kan se dine hold/tilmeldinger, økonomi, beskeder fra os mv.

Skifter eller får du nyt betalingskort, går du til din profil og vælger knappen ”ØKONOMI” hvorefter du kan vælge ”Opdatér betalingsoplysninger” og tilføje det nye betalingskort.

Vi aktiverer ikke systemet med det samme, men registrerer blot alle medlemmer med deres hold/tilmelding mv. og det betyder også, at der IKKE vil ske nogen træk, før vi går i gang, som efter planen er 1/1-2021.

Vi giver besked når vi er klar til at påbegynde det nye system og først herefter udsendes mails til hver af jer fra systemet om jeres tilmeldinger.

Tilmelding til det nye system skal ske senest onsdag d. 2. december 2020

Hvis man ønsker hjælp til profiloprettelse har vi aften åbent på telefonen: 4465 5389

Torsdag d. 26. november kl. 17.00-19.00

Onsdag d. 2. december kl. 17.00-19.00

 

Link til hjælp af oprettelse af profil mv.: https://zakobo.dk/guide/zakobo_user_guide.pdf