Ballerup Rideklub

Staldmesterskab

STALDMESTERSKAB 2020

Staldmesterskabet bliver i år afholdt sammen med vores Rideskolestævne i september måned.


Fredag den 11/09-2020

Indledende dressurmesterskab pony – se reglement og klasser herunder
Indledende dressurmesterskab hest – se reglement og klasser herunder

Lørdag den 12/09-2020

Finale dressurmesterskab pony
Finale dressurmesterskab hest

Søndag den 13/09-2020

Ponymesterskab spring  – se reglement og klasser herunder
Hestemesterskab spring – se reglement og klasser herunder

 

Regler for mesterskabet i Dressur:

Startberettigelse: Mesterskaberne er åbne for ekvipager, der ikke har været placeret i højre programmer 5 gange i pønalitetsperioden (fra 1/1-2017 – stævnestart).

Hver ekvipage rider to forskellige programmer. Ét program indledende fredag og et andet til finalen lørdag. Eksempler: Rides der LB1-B fredag, rides der LB3-B lørdag. Rides der LA1-A fredag, rides der LA2-A lørdag. Programmerne skal rides sådan som angivet, der kan ikke byttes rundt mellem de sammensatte programmer.

Ponyklasser i mesterskabet: (LB1+LB3), (LA1+LA2), (LA3+LA4) eller (LA6+PRI)

Hesteklasser i mesterskabet: (LB1+LB2), (LA1+LA2), (LA4+LA5), eller (MB0+MB2)

Der kompenseres for sværhedsgrad ved at gange den opnåede procent med:

x0,00 for program 1 (LB1+LB3) pony, (LB1+LB2) hest

x1,01 for program 2 (LA1+LA2) pony, (LA1+LA2) hest

x1,02 for program 3 (LA3+LA4) pony, (LA4+LA5) hest

x1,03 for program 4 (LA6+PRI) pony, (MB0+MB2) hest

Den opnåede procent i kvalifikationen lægges sammen med den opnåede procent i finalen.

Vinderen er den ekvipage, der har den højeste samlede procent efter de 2 runder. Ved procentlighed, er det det højeste program der vinder. Er der stadig lighed, så vil placeringen være delt.

Regler for mesterskabet i spring:

Startberettigelse: Mesterskaberne er åbne for ekvipager, der ikke har været placeret i højre sværhedsgrad 5 gange i pønalitetsperioden (fra 1/1-2017 – stævnestart) – fejlfrie B0 starter betragtes som en placering.

Man skal kunne ride minimum en LD for at være med. (LD er 90 cm for heste, 70 cm for kat. 1, 60 cm for kat. 2 og 50 cm for kat 3)

Mesterskabet afholdes som en S3 hvor der kompenseres for sværhedsgrad ved pluse den opnåede stil point med nedenstående faktor:

+ 0,00 for starter i LD
+ 0,25 for starter i LC
+ 0,50 for starter i LB
+ 0,75 for starter i LA

Er flere ekvipager ligeplaceret til 1 pladsen efter første gennemridt afholdes der en omspringning på tid blandt disse. Igen her kompenseres der for sværhedsgraden ved at trække fra ”faktoren” fra i tid.

For ponyerne rides der efter pony kategorier og alle starter mod alle i en samlet klasse.

Generelt for stævnet:

Stævnet er åben for heste/ponyer opstaldet på BAL + ryttere der modtager fast ugentlig privat undervisning (minimum 3 måneder op til stævnet) på BAL.

Der er super flotte mesterskabsrosetter til de placerede ryttere i mesterskabsklasserne.

Til juleafslutningen uddeles vandrepokaler til vinderne af staldmesterskaberne og evt. Ærespræmier (hvis sponsor findes).

Startgebyr: Dressur: 250 kr. Spring: 150 kr. Efteranmeldelse Dressur 350 kr. Spring 200 kr.

I dressur betales der kun indskud for den indledende klasse, som automatisk giver adgang til finale. Det er ikke muligt kun at starte i finalen.

Tilmelding via mail il staevner@ballerupridklub.dk. Husk at angive navn på rytter og hest, samt hvilket klasser/højder du ønsker at starte.

 

Hjælperlister!

HUSK! at skriv jer på listen med ansvarsområder og hjælpetjanser. Vi forventer, at de ryttere der starter hjælper. Listerne kommer op ca. en uge før stævnet.

Hilsen Stævneudvalget