Lej en hest i uge 30 og 31

16-05-2023

🌼🌼🌼🌼 LEJ EN HEST 🌼🌼🌼🌼

Vil du gerne prøve at have din egen hest? 

I år afholder vi igen "lej en hest". Her har du mulighed for at leje en af rideskolehestene som din egen i en hel uge, hvor du kan hygge om den og ride den. Du er den eneste der rider og passer den i denne uge 😊. 

I år lejer vi de store heste ud i uge 30 og 31. Man rider selv en gang om dagen, enten dressur eller en tur i skoven, og sørger for at tage sin hest ind og ud fra fold. I uge 30 skal hestene genoptrænes efter deres sommerferie, så her får man udleveret en genoptræningsplan, hvor man starter lidt langsomt ud. Derfor er denne uge også lidt billigere. For at få lov til at leje en hest, skal man bl.a. kunne ride selv uden opsyn. Jeg vurderer derfor sammen med jeres underviser, om I er klar til dette 😊

 

Tilmelding: Kan ske fra mandag d. 22/5 kl. 17.00. Skriv en mail til: rideskoleansvarlig@balleruprideklub.dk 

Tilmelding er først endeligt gældende, når I har fået en mail retur om at I er tilmeldt. 

 

Pris uge 30: kr 1000

Pris uge 31: kr. 1250

 

Lej en hest er kun for rideskolens elever