Til stævnerne har vi brug for alle de hjælpere vi kan få
Hvad får jeg ud af det?
Det spørgsmål bliver vi jo også ofte stillet. Man får mad og drikke på de vagter man hjælper til.
Hvad får jeg ud af at hjælpe ved privatstævnerne.
Udover mad og drikke i den tid du hjælper, så kan du konvertere dine timer til gratis starter ud fra følgende principper:
4 timers hjælp = 1 gratis start (bagning af kage = 1 times hjælp)
Gratis staldmesterskab spring = 6 timers hjælp
Gratis staldmesterskab dressur = 8 timers hjælp
Hjælper timer kan ikke gemmes til næste stævne, men skal bruges til det stævne der hjælpes til.
Der skal gives besked i sekretariatet om, hvor mange timer man har hjulpet og MP nr. pengene kan overføres til, INDEN stævnet er slut! Ellers gives der IKKE penge retur.
Følgende giver en kort beskrivelse af hvordan de forskellige funktioner udføres:
Sekretariat:
Sekretariatet har åbent før stævnet starter og under hele stævnet. Her bliver alt administrativt i forb. med stævnet behandlet. Dvs. modtagelse af betalinger, klargøring af startlister, dommerlister, udlevering af stævnenumre, uddeling af præmier, indtastning af resultater. Uden et velfungerende sekretariat fungerer stævnet ikke. Hvis man er interesseret i at hjælpe i sekretariatet, kan man hurtigt blive sat ind i Dansk Rideforbunds stævneprogram, som bliver brugt både under og før stævnet.
Springbane:
Som Banepersonale hjælper man med at bygge banerne før klasserne og stå på banen under klasserne. Her sørger man for at bygge de spring op, som bliver væltet under klasserne / bomme der falder ned. Og man agerer start og mål i selve klasserne. Når man står på banerne under selve klasserne er det vigtigt, at man ikke larmer og ikke løber rundt, da det kan genere de startende ryttere. I de højere springklasser skal man have en hvis højde for at stå på banen, da man skal kunne nå op med bommene.
Speaker:
Speakere bruges både under dressur og springstævner. De kalder de startende på banen i startrækkefølgen og læser resultaterne op for klasser. Det er også her der gives meddelelser fra f.eks. sekretariatet, køkkenet eller efterlysninger.
Skrivere:
Skrivere skal bruges både til dressurstævne og springstævner.
Til dressur stævnerne sidder man sammen med dommeren og skriver de karakterer ned dommer fortæller til de enkelte øvelser. Man skal også skrive de kommentarer ned dommeren kommer med til de enkelte øvelser.
Til springstævnerne sidder man sammen med dommer og speaker og skriver de antal fejl ned, som rytterne evt. må få i løbet af en bane og den tid som der rides på. Det er alt sammen noget dommeren fortæller. Dvs. det er ikke vigtigt om man kan stave for at sidde som skriver til et springstævne.
Dressurbane:
Der skal ikke bruges noget personale på banen under et dressurstævne. Der skal evt. noget hjælp til, når banen skal sættes op. Hvis stævnet er indendørs, skal der også bruges en portåbner.
Køkkenhjælp:
Der er altid brug for køkkenpersonale. Der er meget salg i køkkenet i løbet af et stævne. De åbner gerne 1 times tid før stævnets start og lukker lidt efter det er slut. Man hjælper med at lave maden og ekspedere i baren. Til de indendørs stævner skal der også bruges personale til at betjene i ridehusbaren. Herfra bliver der solgt drikkelse og kun let spiselige ting. Dvs. ingen madlavning.
Runnere:
Er sekretariatets hjælpende hånd.
Til dressurstævnerne er de kritikhentere. Dvs. de henter kritikker hos dommeren og bringer dem op i sekretariatet, hvor de regner resultatet ud. De skriver også løbende resultaterne på startlisterne, som er hængt op på opslagstavlerne. De henter også ting, hvis dommere, speakere eller skrivere mangler noget under klasserne. De hænger også løbende startlister og resultatlister op på opslagstavlerne.
Til springstævnerne hjælper de med at hænge startlister og baneskitser op før hver klasse. Også her henter de ting, hvis dommere, speakere eller skrivere mangler noget under klasserne.
Tidstagere:
Ved nogle af springklasserne vil der være brug for nogen der kan betjene tidstagningsanlægget, da nogle dommere ikke ønsker at betjene det. Har man ikke prøvet det før, bliver man sat ind i det inden klassens start.
Før stævnet:
Her hjælper man med klargøring af materialerne der skal bruges til stævnet. Det kan være dressurhegn eller spring. Det kan være afvaskning eller maling. Oppyntning af ridehus og klargøring af blomster. Man hjælper også med opsætning af den første bane, om det er dressurbane eller springbane
Efter stævnet:
Her hjælper man med at tage banerne ned. Sætte blomster på plads, tage lister ned og generel oprydning efter alle de mange mennesker der har været under stævnet.
Er du interesseret i at hjælpe til stævnerne med et eller flere af punkterne har du mulighed for at skrive dig på hjælperlisterne, når de bliver hængt op før stævnet med tidspunkter for vagterne.
De hænger altid i rytterstuen op til stævnet På selve stævnedagen vil listerne hænge i sekretariatet.
Hvis man er i tvivl om, hvornår man har sat sig til vagt, kan man altid kigge på listerne.
Først til mølle får de bedste vagter
Man har derfor også mulighed for at udfylde en stævnehjælper seddel inden stævnet.
Når vagtplanen så er fastlagt med tider får man førsteret til at vælge sin vagt inden listerne bliver hængt op!!! Man binder sig ikke til at hjælpe til stævner, fordi man udfylder en hjælperseddel! Hvis man ikke kan, kan man ikke.
Hvis du har nogen spørgsmål vedrørende det at være hjælper til et stævne kan du kontakte staevner@balleruprideklub.dk – eller hvis det vedrører rideskolestævnerne Rideskoleudvalget på rideskoleudvalg@yahoo.dk.
Mailadresser
Henvendelser vedrørende stævner skal ikke ske til kontoret, men til:
Stævne e-mail: staevner@balleruprideklub.dk – når det vedrører stævner for privat ryttere
Rideskolestævne e-mail: rideskoleudvalg@yahoo.dk – stævner for rideskoleryttere på BAL
