Alle rideskoleryttere over 18 år skal kunne fremvise gyldigt coronapas

04-05-2021

På torsdag den 6/5 åbnes der igen for indendørs idræt for voksne. Det betyder, at alle hestehold nu har mulighed for at være indenfor igen, og at vi ikke længere er nødsaget til at aflyse, når vejret ikke er med os. Voksne over 18 år må dog kun dyrke idræt indendørs med et gyldigt coronapas. For at undgå, at vi bliver nødt til at aflyse hestehold, når det regner, skal alle ryttere over 18 år kunne fremvise et gyldigt coronapas fra den 6/5. Dette giver os mulighed for at vælge at ride indendørs uanset vejret. Det er den enkelte underviser, der beslutter, om holdet skal ride inde eller ude. Hvis ikke man kan fremvise et gyldigt coronapas til underviseren inden undervisningen, risikerer man derfor ikke at kunne deltage i undervisningen den pågældende dag. Det er rytterens eget ansvar at kunne fremvise et gyldigt coronapas, og man får ikke erstattet sin ridetime, hvis man afvises pga. manglende coronapas. Du kan læse mere om, hvad et coronapas er her https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/coronapas

Selvom at det ikke er et krav, opfordrer vi desuden til, at forældre og hjælpere også bliver testet for corona en gang om ugen.  

Derudover er det et krav, at alle tilskuere, der er over 18 år, også skal kunne fremvise et gyldigt coronapas. Dette gælder kun, når man er tilskuer i ridehuset, ikke når man er udenfor. 

Vi glæder os til at have mulighed for at være indendørs igen og håber, at I vil hjælpe os med at få det til at fungere med det nye krav om coronapas :-) 

Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte os på rideskoleansvarlig@balleruprideklub.dk  

 

Opdateret den 15/6 2021