Lej en hest i uge 30 og 31

10-06-2021

Vil du gerne prøve at have din egen hest? 

I år afholder vi igen "lej en hest", hvor du har en af rideskolehestene som din egen i en hel uge, hvor du kan hygge om den og ride den. I år lejer vi de store heste ud i uge 30 og 31. Man rider selv en gang om dagen enten dressur eller en tur i skoven, og sørger for at tage sin hest ind og ud fra fold. I uge 30 skal hestene genoptrænnes efter deres sommerferie, så her får man udleveret en genoptræningsplan, hvor man starter lidt langsomt ud. Derfor er denne uge også lidt billigere. For at få lov til at leje en hest, skal man bl.a. kunne ride selv uden opsyn. Jeg vurderer derfor sammen med jeres underviser, om I er klar til dette. 

 

Tilmelding: Kan ske fra fredag den 11/6 kl. 8

Skriv en mail til rideskoleansvarlig@balleruprideklub.dk 

 

Pris uge 30: 500 kr.

Pris uge 31: 750 kr.