ANTIBULLI RIDNING
Vi er blevet en del af Antibulli Ridning, et initiativ udviklet i samarbejde med Mary Fonden og Dansk Ride Forbund, der fokuserer på at skabe et positivt og inkluderende miljø for alle vores medlemmer .
Vi vil derfor lave en række fællesskabsfremmende aktiviteter, som vil blive afholdt på tværs af hele rideklubben. Disse aktiviteter er designet til at styrke fællesskabet og forebygge dårlig trivsel. Vi tror på, at det er vigtigt at skabe et positivt og inkluderende fællesskab, hvor vi alle kan udvikle os både som ryttere og som individer .
I de næste 6 måneder vil der ligeledes blive udvalgt enkelte hold, hvor vi målrettet vil arbejde med principperne for antibulli ridning i selve undervisningen. De hold der er blevet udvalgt, vil få et informationsbrev med hjem inden længe .
Antibulli Ridning er baseret på principperne om tolerance, respekt og omsorg. Ved at deltage i disse aktiviteter vil der være læring om at være opmærksomme på hinanden, støtte hinanden og skabe en tryg og positiv atmosfære i vores rideklub.
I den kommende tid vil vi sende mere information ud om de fællesskabsfremmende aktiviteter, herunder datoer og detaljer. Vi håber, at I vil deltage og være en aktiv del af dette vigtige arbejde. Vi er overbeviste om, at vores fælles indsats vil bidrage til at skabe et endnu bedre og mere inkluderende miljø i vores rideklub.
Hvis I har spørgsmål eller ønsker yderligere information om Antibulli Ridning eller de kommende aktiviteter, er I velkomne til at kontakte mig på: rideskoleansvarlig@balleruprideklub.dk
Jeg vil også opfordre jer til at klikke ind på https://antibulli.dk/ridning/ hvor I kan læse mere om konceptet, samt finde viden og råd til, hvordan man kan fremme det gode fællesskab i rideklubben.
Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med at skabe et positivt og inkluderende miljø for alle vores medlemmer .
Er du ny rideskolerytter, har du ikke lært at sadle op endnu, er du forældre/bedsteforældre eller vil du bare gerne blive bedre til at sadle op, så kommer her muligheden 😀.
Vi holder opsadlingskursus en søndag i hver måned kl. 16:00.
På opsadlingskurserne lærer man bl.a. at lægge sadel og hovedtøj rigtigt på sin hest. Der læres også hvordan man bedst og mest sikkert, håndterer hesten inde i stalden
Kurset tager ca. 1 time, og er åbent både for børn, voksne og forældre. Vi anbefaler at alle, der er nye til ridning, deltager i mindst et opsadlingskursus.
Det koster 50 kr. pr. deltager. Tilmelding skal ske ved at skrive til rideskoleansvarlig@balleruprideklub.dk
De næste kurser bliver:
Søndag den 4/2 kl. 16:00
Søndag den 3/3 kl. 16:00
Søndag den 7/4 kl. 16:00
Søndag den 5/5 kl 16.00
Søndag den 2/6 kl. 16:00
Ved færre end 4 deltagere aflyser vi :-)
Læs mere her: Bliv sponsor for Ballerup Rideklub
Velkommen til nyt betaling- og tilmeldings system, hvor alle vores eksisterende og nye medlemmer skal oprette en profil, da vi skifter vores nuværende betalingsløsning ud med automatisk kortbetaling, som tilknyttes din profil. Der tilmeldes et betalingskort ved tilmelding for hver enkelt medlem, så har du en familieprofil med flere familiemedlemmer, kan du tilmelde det betalingskort du ønsker for hver enkelt medlem.
Det nye tilmelding- og betalingssystem er fuldt ud erstattet pr. 1. januar 2021.
Er du forældre/værge, familemedlem, som betaler for dit barn/børn eller for et andet familiemedlem, skal du oprette en profil til barnet/familiemedlemmet med din mailadresse og telefonnummer og barnets/familiemedlemmets navn og persondata. Hvis man har flere børn, som går til ridning, kan det være en fordel at have oprettet egen profil og tilføje sine børn som familiemedlemmer. På den måde logger man kun ind ét sted og har overblik over tilmeldinger mv. for den enkelte.
Er du betaler for fx ét barn, kan du blot oprette en profil på barnet og tilknytte et betalingskort.
kontor@balleruprideklub.dk eller rideskoleansvarlig@balleruprideklub.dk
Du kan få hjælp til oprettelse af din profil / tilføje familiemedlemmer på knappen hjælp eller ved at kontakte kontoret i kontortiden tirsdag og torsdag 14-16.30 eller via mail tilRideskolen: Når du har kontaktet os og aftalt at starte på hold og har oprettet en profil, tilmelder vi hold, kontingent mv. og sender en pakketilmelding med et pakkelink, som du skal følge for at godkende og tilmelde et betalingskort.
Ønsker du efterfølgende senere at tilmelde et ekstra hold evt. skabsleje modtager du igen en pakketilmelding og et pakkelink, som du skal følge og gennemføre med tilmelding af dit betalingskort.
Det nye system vil gøre det nemmere både at følge med i tilmeldinger, økonomi mv. som ses i din profil samt vores kommunikation til jer, da vi har mulighed for at sende både sms og mails fra systemet både til hver enkelt og til alle rideskolehold ved fx. aflysninger, arrangementer mv.
Husk også at du på din profil kan aktivere at modtage vores nyheder og opslag, så du får alle nyheder, informationer om klubben og rideskolen automatisk via mail.
Hvis du får nyt betalingskort og skal skifte betalingsoplysninger, så gøres det ved at gå til din profil, fanen økonomi>opdatér betalingsoplysninger (Kun muligt at opdatere et eksisterende tilmeldt betalingskort) Tilmelding af betalingskort sker altid via pakkelink.
Vi er glade for at kunne byde alle vores medlemmer, nye og kommende velkommen til det nye system
Ballerup Rideklub har fået sin egen YouTube-kanal Her vil der løbende blive lagt små videoer op af forskellige ting fra rideskolen. Følg gerne med: